lørdag den 22. september 2012

Studietur med hh2b(agstiv)



Kan seriøst ikke lade vær' med at smile, sidste uge var
uforglemmelig - eller det der ikke er sløret fra de sene aftener,
vil i hvert fald være lagret som "glade stunder" oppe i skallen i ok lang tid. Det har været en helt anden klasse end normalt vil jeg sige, de alle er nu så pisse dejlige!! Åh, hvor jeg elsker dem.

Vi har følt os hjemme, gjort som de lokale, drukket som i Danmark, oplevet som turister og hygget os, som kun vi kan. Jeg har fået øjnene op for mennesker jeg ikke troede jeg havde noget tilfælles med og fundet en skjult lyst at holde nede. Det har været kaos men samtidig harmoni.

Jeg har lært at skelne, i mellem smukke mennesker og søde mennesker. Nogen gange skal tingene ses udefra før man faktisk ser de klare træk. Jeg forstår ikke hvorfor du skal gå væk eller hvorfor jeg bliver ved med at åbne op for mine grimme ord om dig. For du er så pisse fin. Jeg har lyst til at passe på dig, passe på du ikke går i stykker. Jeg har grinet af dine ord, når du fortalte om de store komplimenter. Men jeg ser det lige så tydeligt her. Som du bare sidder i dine egne tanker, der ligner du noget jeg skal passe godt på. Og det er du også. Du er ikke som alle dem du så ofte sammenligner dig med, du er unik og jeg vil for alt i verden passe på dig. De mennesker der er smukkest er ofte dem, der ikke selv ved det. 


 
Endnu en sag der er guld værd. Før jeg lærte dig at kende var du nærmest min største skræk. Jeg havde kun hørt ting om dig, der på ingen måde er passer på dit væsen. I starten bandt jeg mig meget til dig, da du kendte så mange og jeg så få. Du tog mig ind i din verden og lod mig prøve at forstå hvordan du stod. Det elsker jeg dig for. Du går op i at vi skal have det godt og jeg sætter så utrolig meget pris på at du er der for mig. Bare det at du fulgte mig op af trappen og spurgte hvordan jeg havde det med situationen og hvordan du kunne hjæpe ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde kan være så god en veninde på stadie med dét. Du forstår mig og jeg vil til vær en tid gøre alt kan for at kunne holde dig tæt ved resten af mit liv.

Til sidst men bestemt ikke mindst er der jo dig. Så meget bestemt du kan være, så sød, dejlig og hjælpsom er du også. Jeg ryster altid på hovedet, når du spørg om du er "god nok". Ikke fordi du ikke er det, men fordi jeg ikke kan forstå at du tvivler, for selvfølgelig er du god nok! Jeg kan have de mest seriøse samtaler med dig og du forstår med det samme når det er alvor. Du er der altid når jeg har problemer og jeg er så glad for at du var så forstående da jeg havde problemer der så ok sorte ud. For selvom du selv var rystet over dine egne ting havde du overskud til at tænke på mig og det lort jeg havde gang i. Jeg elsker dig for at være ærlig. Du siger tingene som de er og ser ud. Man skal aldrig læse mellem linjerne når man er sammen med dig. Du ved godt selv hvor meget du er værd og hvor smuk du er. Indvendig som udvendig. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de næste 2 år med dig ikke bliver de sidste. Jeg tror på at vi vil være veninder de næste mange af og jeg glæder mig til at se, at du når langt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar