søndag den 23. september 2012

Elsk din mis


Tog en meget spontan beslutning lørdag´+m6o556 (Karla ville lige være med..) ja, lørdag morgen. Vi skulle simpelthen have sådan en lille sød dejlig mis. Det sker så at min veninde jeg skal have den af, vil aflive den anden. Sådan noget skær jo i mit hjerte, så nu har jeg 2 små spirrevipper rendende frem og tilbage. De er nu dejlige. Der er en smule (MEGET) uenighed om navnene, men vi er blevet enige om, at missen til venstre hedder i hvert fald Karla og den til højre hedder Mokka.

Løgn. De hedder Katten og Missen. Uden at have nogen favorit, kan jeg bedst lide Missen!!!

lørdag den 22. september 2012

Studietur med hh2b(agstiv)



Kan seriøst ikke lade vær' med at smile, sidste uge var
uforglemmelig - eller det der ikke er sløret fra de sene aftener,
vil i hvert fald være lagret som "glade stunder" oppe i skallen i ok lang tid. Det har været en helt anden klasse end normalt vil jeg sige, de alle er nu så pisse dejlige!! Åh, hvor jeg elsker dem.

Vi har følt os hjemme, gjort som de lokale, drukket som i Danmark, oplevet som turister og hygget os, som kun vi kan. Jeg har fået øjnene op for mennesker jeg ikke troede jeg havde noget tilfælles med og fundet en skjult lyst at holde nede. Det har været kaos men samtidig harmoni.

Jeg har lært at skelne, i mellem smukke mennesker og søde mennesker. Nogen gange skal tingene ses udefra før man faktisk ser de klare træk. Jeg forstår ikke hvorfor du skal gå væk eller hvorfor jeg bliver ved med at åbne op for mine grimme ord om dig. For du er så pisse fin. Jeg har lyst til at passe på dig, passe på du ikke går i stykker. Jeg har grinet af dine ord, når du fortalte om de store komplimenter. Men jeg ser det lige så tydeligt her. Som du bare sidder i dine egne tanker, der ligner du noget jeg skal passe godt på. Og det er du også. Du er ikke som alle dem du så ofte sammenligner dig med, du er unik og jeg vil for alt i verden passe på dig. De mennesker der er smukkest er ofte dem, der ikke selv ved det. 


 
Endnu en sag der er guld værd. Før jeg lærte dig at kende var du nærmest min største skræk. Jeg havde kun hørt ting om dig, der på ingen måde er passer på dit væsen. I starten bandt jeg mig meget til dig, da du kendte så mange og jeg så få. Du tog mig ind i din verden og lod mig prøve at forstå hvordan du stod. Det elsker jeg dig for. Du går op i at vi skal have det godt og jeg sætter så utrolig meget pris på at du er der for mig. Bare det at du fulgte mig op af trappen og spurgte hvordan jeg havde det med situationen og hvordan du kunne hjæpe ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde kan være så god en veninde på stadie med dét. Du forstår mig og jeg vil til vær en tid gøre alt kan for at kunne holde dig tæt ved resten af mit liv.

Til sidst men bestemt ikke mindst er der jo dig. Så meget bestemt du kan være, så sød, dejlig og hjælpsom er du også. Jeg ryster altid på hovedet, når du spørg om du er "god nok". Ikke fordi du ikke er det, men fordi jeg ikke kan forstå at du tvivler, for selvfølgelig er du god nok! Jeg kan have de mest seriøse samtaler med dig og du forstår med det samme når det er alvor. Du er der altid når jeg har problemer og jeg er så glad for at du var så forstående da jeg havde problemer der så ok sorte ud. For selvom du selv var rystet over dine egne ting havde du overskud til at tænke på mig og det lort jeg havde gang i. Jeg elsker dig for at være ærlig. Du siger tingene som de er og ser ud. Man skal aldrig læse mellem linjerne når man er sammen med dig. Du ved godt selv hvor meget du er værd og hvor smuk du er. Indvendig som udvendig. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de næste 2 år med dig ikke bliver de sidste. Jeg tror på at vi vil være veninder de næste mange af og jeg glæder mig til at se, at du når langt. 

torsdag den 13. september 2012

tirsdag den 11. september 2012


Det perfekte moment

Dette billede beskriver nok min efterskoletid bedst. 
Det var så fucked up og grinern.
Der er så mange stikord til beskrivelse, der kun ville give mening hvis man var der.
Birketræ, ild, club lol, 44, rollespils toilettet, slangen, yum yum, audi, moe, uld, vibse.
Og Anna. Glemmer aldrig Anna.

søndag den 9. september 2012

Flere bryster på bloggen

Søndag er snart slut - surprise - ny uge begynder!
Jeg skal være alene hjemme dog med en lille fin bil,
så hvis jeg keder mig kan jeg jo altid lege med den.
Jeg mener altså jeg har bukser på, men resultatet
kunne egentlig godt minde om noget andet. Mystisk.
hej hej

fredag den 7. september 2012

Fredagsmirakler


Så er dagen da heldigvis snart overstået. Der har dog været et lille fredagsmirakel ind imellem alle de tossede ting. Pigerne begyndte at snakke og grine sammen idag. Mine 2 yndlings piger, skulle ikke hade og sende onde blikke idag, nej. 
Ih, hvor det dog glæder mig!

Nu skal der bare komme endnu flere mirakler til. I aften, skal der holdes surprise fødselsdag for en skør gammel gut. Det skal nok blive sjovt.





Tina Dickows nye album er bare så pisse dejligt!!

torsdag den 6. september 2012

Gi' mig sommer, sol, fjol, useriøsitet og ros tilbage


Jeg er død, kvast, negativ, klam, sortseende, ærgerlig, pessimistisk.
- og oven i alt det er jeg overhovedet ikke færdig med min sro, som skal afleveres om 18 timer.
Lad os bare sige, jeg er nogenlunde halvvejs.
Fuck Portugal.

onsdag den 5. september 2012


Så mange små glæder


I perioder er der tørke, intet at lytte til. Men på en aften som denne bobler det hele pludselig. Min eksistens bliver fyldt med tonerne fra bløde brudstykker. Det er ikke meget til at forstå, men dette får ordene til at flyde i eksakte strømninger fra mine fingerspidser. Jeg vil dele min glæde med jer kære venner. For i fortjener lidt sprødt her i den mørke tid.





mandag den 3. september 2012

Shakuhachi


Denne oversize sag kunne klare enhver morgen med fortvivlelse.
Enten med et par standard black jeans eller cykelshorts til de lidt varmere efterårsdage.
Fra Need Supply Co.

lørdag den 1. september 2012

Ubetinget kærlighed

Hvad er det og hvorfor er det vi aldrig kan regne med det?
Han sov her igen i nat. Men den her gang, var det bare som om det ikke længere var mig.
At vi ikke talte samme sprog, hvis der overhovedet var nogen form for snak.
Som om han havde andre ting, og det eneste i hans hoved ikke var mig.
Alligevel blev vi tætte. Men varmen manglede.
Det var følelseskoldt som den klare nat
og al vores magi forsvandt gennem det åbne vindue.