lørdag den 16. juni 2012

Still hungry..



Okay, det her er temmelig spøjst. Det er jeg ganske klar over.
Men historien bag er, at da jeg var på udveksling i den tyske by, Eutin, stødte jeg på et usædvanligt syn i et af deres enorme supermarkeders grøntsags afdeling. Denne søde sag dukkede op foran mig og jeg anede ingen råd. Havde aldrig set noget lignende..
Vi måtte have en med hjem, for min tyske "familie" synes åbenbart ikke at de kunne lade en uvidende dansker gå rundt og ane uråd. Jeg tænkte, for at være høflig, at jeg hellere måtte kunne lide den. Den første bid jeg smagte var ikke vitterligt god, men ja. Ida elsker da kohlrabi. Her i maj, da vi kom derned igen huskede alle jo jeg "elskede" den dejlig grove grøntsag. Så jeg måtte da have 5 med hjem. Fik jeg spist dem? Nej..
Men pointen med det hele er nu engang at selvom mit førstehåndsindtryk ikke var det bedste, er vi på en måde alligevel blevet "bedste venner". For jeg har vænnet mig til smagen og den er med til at huske mig på alle de dejlige minder jeg har med mine søde venner i Eutin.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar