onsdag den 14. marts 2012

Efterskole tomhed

Tænk at vi var så bange for at skulle væk. Vi troede ikke der var et liv efter, for hvad skulle vi dog give os til? Der var ikke 14 præmenstruelle piger der rendte rundt hver aften og alle skulle børste tænder før Kurt kom ned oppefra. Tænk at vi ikke troede vi skulle komme videre, for hvordan kan man det? Jeg græd. Jeg startede tidligt, synes jeg selv. Et halvt år før dagen egentlig skulle indtræffe. Jeg var ulykkelig. Kunne ikke trystes. For de mennesker der prøvede, mindede mig bare om alt jeg skulle miste. På det tidspunkt vidste jeg ikke hvad der skulle ske. At mit liv skulle være formet som det er nu. At jeg nu skulle føle at jeg stod af den lige vej. Krydset en ny, men hvor jeg egentlig er gået 78 skridt tilbage.
Der mangler bare noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar