torsdag den 23. februar 2012

Indlæg nummer 100!

Jamen - hvad skal jeg sige?
Siden jeg oprettede bloggen for over et år siden, har den været en del af mit liv. Grunden til at jeg oprettede den var egentlig, at jeg blev så inspireret af min gamle veninde, Ida. Hun læste mange blogs og gør det sikkert også den dag idag. Vi var sammen hele tiden det første halve år af efterskolen. Sammen med Anna. Vi var uadskillelige. Jeg får det dårligt af at tænke på den tid vi havde sammen. Ikke fordi jeg havde det forfærdeligt. Jeg bliver trist fordi vi ikke er sammen mere, fordi jeg følte og føler jalousi. Jeg har fået hele historien og jeg bilder mig selv ind at jeg forstår. Men det gør jeg bare ikke.
Min mave snurrer sig sammen. For det gør virkelig ondt at indse, at jeg troede jeg havde fundet lykken. Fundet de veninder jeg skulle dele resten af mit liv med. Dem jeg kunne fortælle alt. Men sandheden er, at jeg ikke taler med dem mere. Jeg bliver mindet om det, hver gang jeg ser de veninder de stadig er sammen med nu. Jeg ved godt inderst inde, at jeg nogle gange har tænkt for meget over det og gjort det til et større problem end det var. Men nu er det kapitel slut og jeg føler, at der er sat et rimelig stort punktum. Jeg har taget sorgen til mig og det har gjort mig til det mest positive menneske. For hvis du ikke ved hvordan det er at miste, så kan du ikke elske.

Bloggen har også for mig været et symbol på at det er okay at sige sin mening. Og at jeg ikke skal være bange for at såre folk - med ord, ikke med handlinger. For at sige min mening her, er vel bare et lille håb om selvforståelse senere i livet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar