Jeg forstår det ikke, simpelthen ikke

Ja, sådan ligger landet

Som tiden dog går
Stærkt, kraftigt og hurtigt
flyver over store stepper
forsvinder som støv i regn
Alt for stærkt går den væk

At leve i nuet, eller måske ikke
at gøre tingene eller være håbløs
Måske, en dag om 100 år, lige der
lige der, vil alting passe, alting nås
Jeg vil aldrig mere være væk,
langt ude

Men hvordan det kører deroppe
Rundt som en karrusel, snurretop
Jeg når det ikke, ikke her, ikke nu
For alting skal ikke nås
Alting kommer, hvis det skal
ellers må det forblive i baggrunden

Sof, forhelved..

Notes from a long time ago

Og vi prøver desperat

prøver at se lyst på det hele
Mørket fremstammer 

nu de særeste lyde

ikke glade symfonier, 

ikke barneleg
men der er ikke tomt 

bare tyst

Din lyseblå skjorte

Nogle vælger den tyste vej
Siger ikke noget, viser ingenting
Jeg viser heller ikke noget
græder ikke
for det er for meget sårbarhed
Men jeg bliver ked af det

Jeg græder for mig selv
For du ved for meget
Jeg troede jeg havde det hele
Alt under kontrol
men alting viste sig anderledes
Det var ikke en fejl

   Du er ikke ked af det

du udnytter bare dine muligheder

Jeg kender ikke dit inderste jeg

for hvem er du under det

jeg så godt kunne lide?

Jeg ville ønske

jeg aldrig havde mødt dig